Det skal du huske at have med i tasken sydpå

Nu hvor dagene bliver kortere og temperaturerne mindre sommerlige, må vi nøjes med at drømme os til sydens sol og varme. Men overtager lysten til at pakke kufferten og hoppe på en flyver til varmere himmelstrøg, er der et hav af gode afbudsrejser at gå efter.

Men hvad skal du huske at pakke i kufferten, hvis du gerne vil have en aktiv ferie, hvor du opholder dig en stor del af tiden ude i naturen? Det kan du få masser af gode råd til i dette indlæg.

Gode sko er et must

Lige meget hvor du rejser hen i verden, må du ikke glemme et par gode sko. Det kan både være et par vandresko eller et par behagelige sandaler. Overvej, hvor varme skoene må være i forhold til temperaturen på destinationen. Lukkede vandresko er gode at gå i, men de kan også blive for varme, hvis temperaturen i luften er meget høj – og så er de pludselig ikke så gode. Derfor skal du huske at tilpasse dit fodtøj til dit rejsemål.

Det skal gerne være et par sko, som du allerede har gået til, og som du ved, at du kan holde til at trave mange kilometer i. Så undgår du at starte ferien ud med at få vabler eller sår, som kan gøre det smertefuldt for dig at gå i flere dage.

Tag et regnslag med i tasken

Det er aldrig til at vide, hvornår der kan komme en regnbyge. Det gælder både det danske klima, men også det sydlige. For at være på den sikre side kan det derfor være rart at have regntøj eller et praktisk regnslag med på turen. Så er du sikker på, at du kan være udendørs i al slags vejr.

En dårlig vejrudsigt behøver ikke spolere dagens planer om en længere vandretur i bjergene eller en cykeltur til en nærliggende strand. Med et regnslag i lommen er du forberedt, hvis der kommer en ventet eller uventet våd regnvejrsdag.

En praktisk taske til dagsture

Glem ikke at tage en praktisk rygsæk eller taske med, som du kan bruge til dagsture. Tasken skal ikke være for stor, men heller ikke for lille. Der skal gerne være plads til alt det nødvendige som madpakke, ekstra tøj, kamera og et regnslag, men heller ikke til så meget mere end det. Tænk over, at tasken skal have en tilpas størrelse og være behagelig at bære.

Med en komfortabel taske pakket med de nødvendige fornødenheder er du klar til at tage på tur og få en på opleveren. Uden at gå sukkerkold eller blive kold om fødderne undervejs.

Badetøj og praktisk håndklæde

Med et sammenfoldeligt, hurtigtørrende håndklæde og badetøj under armen er det nemt at tage en dukkert i havet. Tag begge dele med på en cykeltur til en nærliggende strand, så du nemt kan tage et havbad og hurtigt blive tør igen. Der findes mange skønne strande ved alle de sydlige destinationer, og der er ingen grund til at nøjes med den, der ligger tættest på dit hotel.

Husk en varm trøje til de kolde aftener

Hvis du elsker at være udendørs, vil du sikkert også sætte pris på at gå aftenture. Selv sydpå kan der blive køligt om aftenen, og derfor er det vigtigt, at du ikke glemmer en lun trøje. Med den rette beklædning kan du nemlig være ude så meget, som du selv ønsker. Om så det er i de solrige dagtimer eller i de kølige aftentimer.

Muligheder frem for begrænsninger

Verden ligger for dine fødder, og der er rig mulighed for at få en på opleveren, når du er ude at rejse. Gør det nemt for dig selv at opholde dig udendørs og tage på tur ved at have det rette udstyr med. Så er der ingen hindring for, hvad du kan begive dig ud på af spændende eventyr.

God rejselyst!

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *